Upgrade

4½ ud af 5 avancerede chips

En mand, der er lam i hele kroppen (Logan Marshall-Green), indvilliger i at deltage i et eksperiment, der via en indopereret chip ikke blot giver ham førligheden tilbage, men forvandler ham til en computerstyret kampmaskine, der går på jagt efter de personer, der lammede ham og dræbte hans kone.

Det lyder kulørt, og det er det skam også, når blodet begynder at sprøjte, men samtidig ualmindelig begavet og underholdende fortalt med matrix-lignende kampscener, som får Keanu Reeves til at ligne en luset amatør.

Filmen er skrevet og instrueret af australske Leigh Whannell, som også var forfatter på Saw, Dead Silence, Insidious og andet guf, heriblandt The Invisible Man (2020), som han også instruerede. De imponerende cgi-effekter, fantastiske bilstunts og utrolige kampsekvenser er utroligt nok lavet på et minimalt budget (omkring 5 millioner dollars).

Anbefales varmt til alle sf- og action-aficionados

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *