TRE SMÅ KINESERE ─ LÆSERNES DOM

“Just som du troede at den postmoderne, pikareske og plotlabile krimis kreative tid var forbi, lander Niels Søndergaards meget lange, men sådan set immer underholdende, fanden-i-voldske og fantastisk velturnerede potboiler af en aldrig rodløs omgang ramasjang, hvor det meste falder på plads uden at det virker for skematisk. En blind jazzmusiker med damebriller bliver fundet myrdet og politiet sætter ind og rutsjebanen begynder. Samtidig er mordstedet under spionerende opsyn af tre muligvis små kinesere.”

“Rasende god underholdning. Gode persontegninger, godt plot, glæder mig til næste bog i serien.”

“Til dem, der ikke er kommet i gang med Niels Søndergaards ‘Tre små Kinesere’ …kom i omdrejninger …det er den bedste krimi, jeg har læst længe…”

“Jeg er nu godt i gang med bogen. Jeg er fuldkommen bjergtaget. Den er spændende, sproget er fantastisk. Jeg klukker, når jeg læser det. Jeg er vild med filmtitlerne til hvert kapitel.”

“700 sider, som holder en fanget fra første side. Man kunne forestille sig, at der ville komme døde passager i så lang en krimi, men ikke her. Niels Søndergaard mestrer at holde spændingen i kog hele tiden. Og jeg må beundre hans evne til at sætte sig i personernes sted. Hvis ikke arbejde dagligt greb forstyrrende ind, havde jeg slugt bogen på en dags tid.”

“Når en bog fanger fra første kapitel, så er man solgt. Jeg har moret mig over personbeskrivelser og holdninger. Er vild med den.”
Anja Kirstine Oldenborg
LÆRER

“Fantastisk balanceret sprog. Korte kapitler med god klipning giver et godt flow. Hvis Dan Brown havde kunnet skrive på mere end børnehaveniveau, havde det nok set sådan ud. Forholdsvis logiske handlinger. Jeg smider en bog eller film fra mig når personerne gør noget himmelråbende dumt eller ulogisk, men det hele virker troværdigt.”

“Jeg synes, den er god. Velskrevet, troværdig (inden for sin genre) og regulært spændende. De sidste (mange) kapitler havde et forrygende tempo, der fik mig ud på kanten af stolen. Og den allersidste sætning er jo en cliffhanger!.”

“Herligt levende dialoger der ikke lugter af socialrealisme og Nordic Noir.
Masser af humor og kloge metalag. Beskrivelserne er som de skal være, skåret ind til benet, men samtidig nok til at jeg danner mig billeder. “

“En fantastisk god bog.. køb den.. læs den.. nyd den “
POLITIASSISTENT

“En krimi, jeg ville ønske, jeg stadig havde til gode. Sikke et plot!”

“Uanset hvor bogens handling kører hen, er alt gennemarbejdet og emmer af den rigtige terminologi, fagudtryk osv – virkelig godt researchet.”

“En fremragende bog – og jeg som for nogle år siden nærmest svor at livet var for kort til flere krimier.”

“Fed underholdning! Det har været en glæde at læse den og nyde humoren og sproget og de stemninger, der skabes. Jeg har intet at udsætte på plottet, og man har den nagende tvivl man skal have, så længe det skal vare. Jeg ser karaktererne for mig tydeligt, og de fremstår alle som dejligt uperfekte mennesker, som man både kan holde med og være imod. 5 ud af 6 stjerner.”