I am the Night

4 ud af 5 flækkede øjenbryn

Velproduceret og dejlig kulørt pulp/noir-melodrama med Chris Pine som en falleret journalist, der i 1965 forsøger at genoptage efterforskningen af det uopklarede Black Dahlia-mord fra 1945 og stikker hånden i en hvepserede. Han sniffer mere coke, end Philip Marlowe bæller whisky, og er altid god for en flabet bemærkning, hver gang han får en blodtud, og dem er der mange af. Hans veje krydses af en teenagepige, der søger sine rødder, og det er samspillet mellem Pine og den kønne og talentfulde India Eisley, der redder historien, som taber en smule tempo på midten. En nedskæring fra seks til fem afsnit kunne muligvis have strammet op på plottet, men pyt. Det er rigtig god og sine steder original og begavet underholdning, om end krimiklicheerne står i kø. Kan ses på HBO Nordic.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *