2½ ud af 5 drikkehorn
Seriens stærke side, personudviklingen, gik totalt bananas i dette afsnit, hvor figurerne pludselig begyndte at skifte karakter på stribe i løbet af meget kort tid. Det havde virket mere troværdigt, hvis det var blevet strakt ud over en sæson, men her foregik det i løbet af minutter.
Jeg skal ikke røbe detaljerne, men vi så fasttømrede relationer gå i opløsning på rekordtid og nye opstå lige så hurtigt.
Jeg undrer mig over, hvorfor seriens skabere har valgt at erstatte historiefortællingen med en referatstil og jappe slutningen på succesen af, når den bedste løsning for alle nok havde været at holde guldgåsen i live et par sæsoner endnu ved at lade intrigerne og personerne udvikle sig i det sædvanlige adstadige tempo. Flere af de ting, der skete, stod tilbage som postulater. som jeg i hvert fald ikke købte. Det var ærgerligt og ret så skuffende at se det dramaturgiske korthus klaske uventet sammen lige efter det fremragende tredje afsnit.
