Collateral (miniserie i 4 afsnit)

3½ ud af 5 lesbiske præster

Jeg har aldrig været specielt glad for David Hare. Han er teatermanden, der tidligere (især med manuskriptet til The Reader) viste mangel på forståelse for, at man på film faktisk godt kan bevæge sig ud over scenekanten og vise tingene i stedet for bare at referere til dem. Show, don’t tell, ikke? Jeg var derfor nær stået af, da jeg så, at det var Hare, der var forfatteren, ligesom jeg for nylig gjorde efter første afsnit af hans “Roadkill” på HBO. Men jeg holdt ud, fordi Carey Mulligan har hovedrollen her som kriminalassistenten, der efterforsker et drab på et pizzabud i London, og hallo! Det er sgu en god og spændende serie, der byder på troværdige personer med fermt sammenflettede skæbner. Vi har her noget så sjældent som en socialrealistisk historie der er til at holde ud, bortset fra at den sympatiske og ærlige politiker, som vi møder undervejs, nok mere hører hjemme i fantasy-genren. Men jeg nød alle fire afsnit, og Carey Mulligan spiller som sædvanlig fantastisk.

Denne miniserie har intet at gøre med Michael Manns film af samme navn med Tom Cruise fra 2004.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *