3 ud af 5 hekseruner
Jeg synes, Wandavision er en flot, sjov, spændende, innnovativ og velspillet serie, men det gælder generelt for min personlige smag, at når man bruger magi som forklaring på tingene, springer man over, hvor gærdet er lavest. Sagt på en anden måde: Fantasy er okay, og science fiction er okay, men blandingsprodukter bør absolut undgås. Det sker dog hele tiden i både Marvels og DC’s superhelteuniverser, hvor selv guder optræder, og det er og bliver noget rod. Magi er snyd. Punktum. Og det er også snyd at påstå, at en mand kan flyve og jonglere med asteroider, bare fordi han kommer fra en planet med en rød sol. Derfor har mine yndlingssuperhelte til hver en tid været figurer som Batman og Green Arrow, som bruger deres egne kræfter, og derfor er Watchmen mit yndlingsunivers, fordi det kun rummer én superhelt med overnaturlige kræfter, og han er stadig forsøgt (pseudo)videnskabeligt forklaret. Så det er baggrunden for de tre point fra den sure gamle mand her, selv om jeg var rigtig godt underholdt. Hvis universet havde været logisk konstrueret, havde det været 4½. Jeg gav af samme grund End Game bundkarakter, og hvis du elskede den på trods af magien og plothullerne, vil du også elske Wandavision.
Den traumatiserede superheltinde Wanda har slået sig ned i en New Jersey-flække, som hun med sine uforklarlige superkræfter har forvandlet til en idylliseret, ærkeamerikansk lilleby snydt ud af næsen på halvtredsernes sæbeoperaer. Hun sender endda sine Busser og Blondie-oplevelser ud i æteren som serien “Wandavision”. Elizabeth Olsen viser sig at være en vidunderlig comedienne, og hun klarer rollen som sitcom-husmor med bravur, godt suppleret af Paul Bettany som ægtemanden Vision. Tv-serien moderniseres løbende. Der kommer farver på, og formatet vokser fra det oprindelige 4:3 til det, vi kender fra nutidens fladskærme. Denne udvikling sker i takt med forandringer inde i hovedet på Wanda. Det er godt tænkt og fremragende udført og ville have været endnu bedre uden det overflødige lag af heksekræfter, der lægges ind hen ad vejen, måske for at forklare hvorfor Wanda oprindelig (i 1964) blev introduceret som The Scarlet Witch.
Komedie og tragedie går hånd i hånd, og Wandas kandiserede univers er et produkt af hendes dystre fortid. Se Avengers-filmene først, hvis du vil have baggrunden. Men det irriterer mig altså grumt, at en god historie skal syltes ind i magi og superkræfter.
