4 ud af 5 våbenbrødre
Det første, der rammer en som en våd klud, er formatet. Man har af uransagelige årsager valgt at rotoskopere billedmaterialet, så det fremstår som tegnefilm. Det giver smukke og unikke nærbilleder, men også kiksede passager, når kameraet zoomer ud, og tingene bliver for små og stregerne for tykke. Det tager i hvert fald nogen tid at vænne sig til formen. Til gengæld er det en rigtig god historie om en broget blanding af chicanoer og indianere anført af en hvid kaptajn, senere major, der fortælles i anekdotiske sekvenser, lidt a la Robert Kanigher og Joe Kuberts tegneserie om Sergeant Rock, bortset fra at denne fortælling, der følger gruppen fra Sicilien til befrielsen af Dachau, bygger på autentiske hændelser, og en sammenligning med Samuel Fullers The Big Red One og tv-serien Band of Brothers er uundgåelig. Alt i alt en god og stemningsfuld påmindelse om begivenheder, vi er nødt til at huske for ikke at komme til at gentage dem.
