Galveston

2½ ud af 5 dødsmærkede lejemordere

Stærke præstationer af Ben Foster og Elle Fanning redder næsten (men også kun næsten) denne socialrealistiske tørvethriller af en fesen actionfilm, instrueret af den franske skuespiller Mélanie Laurent (biografejeren fra Inglourious Basterds). Den lungesyge hitman Roy (Foster) lokkes i en fælde af sin luskede arbejdsgiver (Beau Bridges) og tager flugten sammen med den 19-årige Rocky (Elle Fanning), der blev holdt fanget af de mænd, der skulle myrde Roy, men som han fik overmandet. De søger tilflugt på et motel i Galveston, og anden akt afvikles på typisk europæisk manér med snak og fnidder, før det igen går løs i retning af en symbolsk, antiklimatisk slutning. Både Foster og især Fanning spiller røven ud af bukserne, men historien virker fortænkt og ligegyldig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *