Hypnotisøren

3 ud af 5 brutale knivstik

Visse bøger fortjener ikke at blive læst, og jeg kom af vanvare til at starte på Lars Keplers (lyd)bog, indtil jeg opdagede, at størstedelen af den var skrevet i nutid. Fy fan, som man siger hinsidan. Man skriver altså bare ikke en roman i nutid, hvis man forventer, at jeg skal læse den, og lydbogen blev derfor prompte arkiveret lodret, men historien er jo blevet rost, så jeg fandt filmatiseringen og så den i stedet, og den er ganske spændende, om end vildt usandsynlig. Vi ved jo godt, at visse medborgere har kuk i kysen, men morderens motiver er simpelthen for langt ude i hampen her. Ikke desto mindre er det en god og velproduceret film begået af Lasse Hallström med fruen (Lena Olin) i den kvindelige hovedrolle og Persbrandt i den mandlige. Hvis man kan leve med et utroværdigt plot, er resten stort set til UG med kryds og slange. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *