The Highwaymen

3 ud af 5 tommyguns

Woody Harrelson og Kevin Costner er begge fremragende skuespillere, og det er, præcis hvad er skal til for at få denne tunge Jumbo til at lette. Historien tegner ellers umiddelbart spændende, da den skildrer jagten på Bonnie og Clyde (og hvis nogen ikke ved, hvem de var, så brug Google), men selv om det hele handler om det berømte røverpar, ses de stort set ikke. Den oprindelige film med Warren Beatty og Faye Dunaway populariserede dem ud over alle grænser, og i samtiden var de også vellidte blandt de fattigfolk, som var blevet snydt af bankerne, de plyndrede, men objektivt set var de altså et par morderiske skadedyr, der havde adskillige uskyldige menneskers liv på samvittigheden, og her har man så valgt at afglamourisere forbryderne og koncentrere sig om efterforskerne, et par gamle, afdankede Texas Rangers, og det går der to ret så langsomme timer med, godt udfyldt af Harrelson og Costner og eksemplarisk smukke billeder i Edward Hopperske omgivelser ude på bøhlandet i 30′ernes midtvesten. Det hele kulminerer til sidst ganske dramatisk med det spektakulære drab på banditterne, men alt i alt er det en slowburner, som ikke sætter blivende spor.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *