3 ud af 5 fødselsdepressioner
Det lykkes Bier, Nikolaj Coster-Waldau og kompagni at forvandle Anders Thomas Jensens uhåndterlige manuskript til en nogenlunde troværdig film, men også kun nogenlunde. En ellers retskaffen politimand bytter sit døde barn ud med en misrøgtet baby fra et misbrugerhjem. Ville han gøre det i virkeligheden? Det er en kamel, der var svær at sluge for mig, men ned kom den, mest på grund af gode skuespilpræstationer, og til sidst får et uventet twist det hele til at falde bedre på plads. Nævnes bør også Nikolaj Lie Kaas, der giver en fin præstation som øretæveindbydende røvhul, og den ellers så kønne Lykke May, som her får en overbevisende debut som grim junkiemor.
