Blade Runner 2049

4½ ud af 5 replikanter

Ligesom tidligere værker af Villeneuve som Incendies og Arrival giver filmen sig rigtig god tid i de første to akter, men med Deakins’ sublime fotografering som ledsager klarer man sig igennem den lange rejse frem mod slutningen, som genskaber og samler både de spegede tråde fra forgængeren og de nye, som kommer til. Der er et par huller i belægningen undervejs, men det ser man ikke, når musikken (af Zimmer og Wallfisch) spiller. Man må sige, at udfordringen er fornemt løftet, og at Blade Runner-universet ikke bare er blevet fyldestgørende genskabt, men også tilfredsstillende udvidet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *