Alex. Kriminalroman af Pierre Lemaitre

3 ud af 5 flasker med svovlsyre.

Jeg forstår ikke, hvorfor denne police procedure-roman har fået alverdens anmeldere til at komme i bukserne, men det er jo nok, fordi den handler om en misbrugt, hævngerrig kvinde, der hælder syre i halsen på dumme svin af hankøn. Lemaitres første bog i serien, ‘Irène’, der ikke var mindre grand guignol-inspireret, er efter min mening bedre, om end de begge irriterer mig grænseløst ved at være skrevet i nutid, hvilket for mit vedkommende er tæt på ulæseligt og trækker gevaldigt ned i karakterbogen. Der er i hvert fald én bog til med samme hovedperson, kommissær Verhoeven, men jeg tror, jeg stopper her. Seriøse forfattere skriver altså ikke fiktion i nutid. Hrmfff!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *