The Contractor

3½ ud af 5 fejlslagne missioner

Chris Pine spiller en marineinfanterist, der er blevet afskediget i unåde og nu via en soldaterkammerat (Ben Foster) kommer i kontakt med lederen af en organisation, der udfører ulovlige missioner for den amerikanske hær (Kiefer Sutherland). En tur til Berlin går helt galt, og nu er Pine på flugt fra alt og alle, inklusive sin egen organisation.

Filmen er lidt sløv i starten, hvor den bruger rimelig (eller måske snarere urimelig) lang tid på at skildre Pines nedtur og afskedigelse som følge af dårligt knæ og indtagelse af forbudte stoffer, noget der efter min mening kunne være afviklet med én replik, men senere bliver filmen meget intens og tæt på fremragende. Især spillet mellem Pine og den altid gode Ben Foster trækker op i karakterbogen.

God popcornunderholdning ─ og lidt til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *