Avengers: Age of Ultron

3½ ud af 5 svævende byer

Gensyn som forberedelse til “WandaVision”, som jeg dog venter med at se, indtil alle afsnittene er tilgængelige om en måneds tid. Jeg gav den kun tre stjerner i 2015, men nu får den en halv til, formentlig fordi den er nemmere at få til at hænge sammen, når man har set den før, men det er stadig en skønsom blanding af kaotisk virvar og plothuller. Er dog stadig flot med gode effekter. Og de danske undertekster er fine. Formentlig Thøgersen. Normalt plejer jeg at bruge engelske undertekster, men når de er forsynet med regibemærkninger for hørehæmmede, er de ubrugelige. Sært nok er der vist ingen af streamingtjenesterne, der endnu har fattet, at der

uden for kredsen af døve spektakler

findes engelsktalende mennesker, som bare gerne vil kunne læse, hvad der mumles og ikke behøver få at vide, at telefonen ringer. Det kan vi altså godt høre.

Nu har jeg styr på Wandas og Visions forhistorier, som begge i bund og grund er det rene sludder for logisk tænkende mennesker som mig. Spis potcorn til, så glider den bedre ned. Nej, det er ikke en tyrkfejl: Jeg taler om ristet majs og hamp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *