3 ud af 5 guldringe
Denne agentfilm har fået på hattepulden af kritikerne, men jeg tog alligevel chancen, fordi jeg har været fan af Blake Lively siden “The Age of Adeline”, og selv om filmen ikke er noget at råbe vildt hurra for, fortrød jeg det ikke. Lively spiller Stephanie, en ung britisk kvinde der er endt som prostitueret stofmisbruger efter at have mistet hele sin familie ved et flybombeattentat. En graverjournalist, der er på sporet af de skyldige terrorister, hiver hende op af rendestenen, og da han (på grund af hendes klodsethed) bliver myrdet, finder hun sammen med hans efterretningskilde, en tidligere MI6-agent spillet af Jude Law. Han træner hende modstræbende op, og så går den vilde terroristjagt, men ikke på sædvanlig Bond-manér, for Stephanie bliver ved med at træde i spinaten og er som sådan en mere menneskelig og troværdig hit woman end de badutspringende og usårlige proffer, man ellers ser. Teknisk er filmen mere end okay, og Hans Zimmers musik er som altid fængslende, men der er huller i historien og personskildringerne og lidt for mange nærbilleder af Lively. Jeg synes dog, figuren fungerer fint med sin indbyggede sårbarhed og svaghed. Det er hver gang mere held end forstand, at hun slipper godt fra missionerne, og der er af samme grund en god paranoid suspensestemning over det hele.
