2½ ud af 5 hængte børnelokkere
Søskendeparret Hammer har et godt, om end bedaget sprog, og bogen starter fint med mordet på hele fem pædofile møgdyr. Desværre prøver de ikke få et mysterium ud af historien, men afslører straks, hvem der har begået forbrydelsen, og “suspense” er et ord, de åbenbart ikke kender, så det er en pine at komme gennem resten.
Jeg har nu været gennem de fleste af tidens danske krimiforfattere, og meget få af dem (også det mindretal, der har et godt sprog, hvilket altså IKKE er nok) ved, hvordan man skruer en god og spændende historie sammen. Det er ellers ikke så svært, hvis man læser klassikerne af Christie, Queen, Quentin og Carr, tilsætter lidt Hilary Waugh og Patricia Highsmith, glemmer alt om sociale og feministiske problemstillinger og konstruerer et labyrintisk, men troværdigt plot. Det sidste er nok det, de fleste har sværest ved. Nogle af dem prøver ikke engang.
