4 ud af 5 forsvundne børn
Det er længe siden, jeg så sæson 1, der handler om et britisk ægtepar, hvis søn forsvinder under en ferie i Frankrig, men jeg husker den som overrumplende god med fine præstationer af James Nesbitt og Frances O’Connor, der spiller forældreparret, og Tchéky Karyo som den franske politimand Lucien Baptiste, der får sagen. Sidstnævnte er bindeleddet til anden sæson, en ny historie, der foregår omkring en britisk militærgarnison i Tyskland, hvor en pige forsvinder, og Baptiste dukker op, fordi der er ligheder med en anden, fransk forsvindingssag. Lucien Baptiste har nu fået sin egen BBC-serie, Baptiste, hvis første sæson netop har kørt på DR, uden at jeg fik set den, men jeg agter at tage hul på den en af dagene.
Fælles for de to sæsoner er en udspekuleret historie med et utal af uforudsete twists, der hele tiden sender handlingen i nye retninger. Hvert afsnit ender med en cliffhanger, og hvis man er seriesumper (ja, jeg hader verbet binge, som slet ikke fungerer på dansk), er det her gefundenes Fressen. Når jeg kun giver 4 point her, er det, fordi der trods alt (i hvert fald i anden sæson, som jeg har præsent) er en del usandsynligheder og plothuller, som man dog gerne tilgiver i helhedens navn. En anden ting, der irriterer mig (og som også delvis ødelagde Westworld og tredje sæson af True Detective) er umotiverede spring i tiden, som man kan være længe om at registrere, og som forekommer aldeles unødvendige.
Jeg fatter ikke, hvorfor man ikke længere kan lave Iineære fortællinger med klar markering af flashbacks.
I anden sæson spilles forældreparret, der mister et barn, af David Morrissey og Keely Hawes (der for tiden også kan opleves som UK’s svar på Inger Støjberg i “Bodyguard”). Begge sæsoner ligger på Prime.
