Avengers: Infinity War

1½ ud af 5 evighedshandsker

Det er lidt svært at anmelde første halvdel af en historie, hvor slutningen mangler. Den kommer senere, får man at vide efter at have betalt for billetten og siddet i 2½ time og ventet på den. Det er der kun ét ord for: Narrefisse. 

Men lad mig komme med et profetisk gæt. Halvdelen af Marvelheltene dør, så selvfølgelig kommer anden del til at handle om, hvordan guldgæssene kommer til live igen, for den pengemaskine giver Disney næppe frivilligt afkald på. Vi får endda et hint om, hvordan det kommer til at ske, for Thanos’ magiske handske kan nemlig skrue tiden tilbage. Forbind selv prikkerne, folkens.

Denne halve historie, der stort set kan beskrives som én lang reklamefilm for Marveluniverset med et par minutter til hver af de medvirkende superhelte, burde have haft undertitlen “For mange kokke”. Jeg har nydt at se Iron Man, Spider-man, Captain America og alle de andre hver for sig, men det her er plagsomt og værst af alt: Røvkedeligt.

Men cgi-effekterne er flotte. 1½ point for dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *