Anmeldelse

The Order: 1886

 

3 ud af 5 luftskibe.

Steampunk-adventure til PS4. Cinematisk flot som en dyr hollywoodproduktion med en god og spændende historie og masser af støbejern og messing, men mere film end spil. Hovedpersonen er sir Galahad (ja, ham fra det runde bord eller rettere: en af hans afløsere), som skal bekæmpe oprørere, varulve og vampyrer sammen med ingen ringere end Nikola Tesla og de andre riddere, der alle har levet i hundredvis af år takket være vand fra den hellige gral. Det rene sludder og vrøvl, ja, og personlig havde jeg helst været fri for monstrene og ladet mig nøje med skydende oprørere, men flot er det altså – dog langt under middel som actionspil betragtet. Jeg kedede mig ikke voldsomt på noget tidspunkt, men bandede indimellem stygt over det primitive gameplay, der hele tiden blev afbrudt af alenlange filmsekvenser.