Anmeldelse

The Last of Us 2 (Spil til PS4)

 

5 ud af 5 armbrøster

Mesterværk! Samme følelsesfulde og ulideligt spændende vridemaskine som 1’eren. To kvinder, den nu voksne Ellie og hendes dødsfjende Abby, jagter hinanden i ruinerne af Seattle efter den verdensomspændende zombie-apokalypse. Zombierne er (i hvert fald for mig) røvirriterende, men som i 1’eren tilpas nedtonet til at man kan holde det ud, mens man udforsker det flotte og omfattende spillelandskab. En gribende historie, hvor POV skifter mellem de to modstandere, så man kommer til at hade og elske dem begge. Hvad skal det dog ende med?

Det første spil er i øvrigt ved at blive filmatiseret til HboMax med Pedro Pascal og Bella Ramsey som Joel og Ellie. Ikke lige de skuespillere, jeg ville have valgt, men det skal nok blive godt alligevel, hvis de ikke ændrer for meget på historien.