Anmeldelse

The Last Guardian (PS4)

4½ ud af 5 tønder.

Nok den smukkeste grafik og mest overbevisende figuranimation, jeg endnu har set i et computerspil. Et fantastisk adventure game om det tætte forhold mellem en dreng og hans drage (eller hvad væsenet på billedet nu skal forestille at være) med gåder, der hverken er for lette eller svære, og mere søsygefremkaldende klatre- og balanceture end nogen i Tomb Raider og Uncharted. Spillet har været ti år undervejs, og styringen er fra en anden tid og kikser nu og da, men det er virkelig småtingsafdelingen. En stor og berigende oplevelse.