Assassin’s Creed Rogue (Remastered for PS4)

4 ud af 5 røgbomber

Næsten samme oplevelse som Black Flag med masser af  sidemissioner og masser af søslag, der nemt kan gå hen og blive ensformige, men er nødvendige at gennemføre for at kunne komme igennem den spændende hovedhistorie. Vi skriver 1750′erne, og scenen er det nordlige Nordamerika, hvor Syvårskrigen er brudt ud mellem England og Frankrig. Protagonisten Shay Cormac er oprindelig medlem af snigmordernes broderskab, men går over til tempelridderne. Det gør ikke den store forskel, og spillet danner en solid bro mellem Black Flag og Unity.

Nu mangler vi kun Assassin’s Creed 1 og 3 til PS4. Rygtet siger, at 3′eren er på vej. Det har nok lange udsigter med 1′eren.