Anmeldelse

Yellowstone, sæson 1

4½ ud af 5 kompromisløse patriarker

Efter i en snes år at have optrådt i småroller på amerikansk tv besluttede skuespilleren Taylor Sheridan i starten af tierne at dyrke en anden side af sit talent og begynde at skrive. Han brød i 2015 igennem med manuskriptet til den mexicanske narkokartel-thriller “Sicario”, der blev instrueret af Denis Villeneuve og hittede i Cannes. Året efter fik hans moderne western “Hell or High Water”, som blev instrueret af David Mackenzie, hele fire Oscar-nomineringer, inklusive “Bedste originale manuskript”. Dernæst debuterede han som instruktør med sit eget manuskript til ødemarksthrilleren “Wind River”, og siden 2018 har han storhittet med tv’serien “Yellowstone”, som han både skriver og instruerer, centreret om en stenrig, dysfunktionel familie, der synes klart inspireret af Ewing’erne fra 70’ernes og 80’ernes hitsoap “Dallas”. Yellowstone er navnet på en vidtstrakt kvægranch i Montana, der med jernhånd styres af familiefaderen John Dutton, spillet af Kevin Costner. Mens verden ændrer sig omkring ham, kæmper Dutton hensynsløst for at bevare status quo og beskytte sin ejendom. Som den største jordejer i Montana er han i evig konflikt med indianske aktivister, der bor på det tilstødende reservat; skrupelløse forretningsfolk, der vil have et stykke af hans jord; og politikere der vil have del i hans magt. Dutton har fire voksne børn: Lee (Dave Annable) den ældste søn, som har valgt at arbejde på ranchen sammen med sin far; Beth (Kelly Reilly) en ambitiøs og halvpsykotisk bankkvinde, der er lige så hensynsløs som sin far; Jamie (Wes Bentley) en advokat, der træder til, hver gang ranchen har brug for hans juridiske færdigheder; Kayce (Luke Grimes) den yngste søskende, en eks-Navy SEAL, som har giftet sig med en indianerkvinde og forlagt residensen til reservatet og derved bragt sig selv i potentiel konflikt med sin far. Nævnes bør også Rip Wheeler (Cole Hauser), den loyale ranchformand, der gør alt det beskidte arbejde for John Dutton.

Selv om jeg som bymenneske på forhånd var skeptisk over for bonderøvsmiljøet, blev jeg straks suget ind i historien, der godt nok er én lang parade af klicheer, men så fremragende og professionelt fortalt og spillet, at jeg uforbeholdent tager cowboyhatten af for første sæson og Sheridan, som også har instrueret forhistorien “1883”, der ligeledes kan ses på SkyShowtime.