Serien begynder med, at nogen angriber et britisk hangarskib i Den Persiske Golf, og den nyudnævnte amerikanske ambassadør i Storbritannien (Keri Russell) involveres straks i  krisehåndteringen. Hvem stod bag angrebet ─ og hvorfor?

 

På trods af det politiske indhold, der leder tanken hen på serier som “Borgen”, “Homeland”, “House of Cards” og “The West Wing”, er serien mere soap end spionthriller ─ med kedsommeligt fokus på ægteskabelige forviklinger. Den er lang i spyttet og bruger otte afsnit på at føre os frem til sæsonafslutningen, som slet ikke er en slutning, men en eksplosiv cliffhanger, der skriger efter en fortsættelse. Hvad der hiver den op af hængedyndet, er Keri Russell, som huskes fra sin fremragende præstation som russisk muldvarp i “The Americans” og her giver et overbevisende portræt af en begavet og utraditionel kvinde, og Rufus Sewell (den amerikanske nazichef fra “The Man in the High Castle”) som hendes ægtemand, en charmerende og intrigant politisk stjerne, der manipulerer alt og alle, inklusive hustruen, som meget gerne vil skilles, men måske skal være vicepræsident og er nødt til at lade, som om der ikke er ugler i privatlivsmosen …

 

Seværdig, men ikke nær så god, som visse ellevilde kritikere påstår. Forfatterne kender tilsyneladende ikke konceptet “Show, don’t tell” og træder vande i de første fem afsnit, men herefter begynder det at blive interessant, selv om du altså først får slutningen i næste sæson … eller måske aldrig, hvis cliffhangeriet bliver ved.