Perry Mason, sæson 2

3 ud af 5 sejlende kasinoer

Jeg var ret begejstret for Sæson 1, der foregik i L.A. omkring 1930 og lagde sig stilmæssigt op ad “Babylon Berlin”. Vi fulgte den lurvede privatdetektiv Perry Masons udvikling fra forhutlet krigsveteran til spirende stjerneadvokat. Nu er der gået et par år både i serien og virkeligheden, og scenografien, kostumerne, skuespillet og cinematografien er stadig førsteklasses, men jeg er utilfreds med manuskriptet, der kører på forslidte krimiklicheer: Korrupte politifolk og politikere, rige og bundrådne erhvervsfolk og fattige, ædle chicanoer. Jeg savner den whodunit-mystik, som var drivkraften i den gode gamle serie med Raymond Burr, hvor Paul Drake i sidste sekund møder op i retssalen og overdrager det fældende (og altid overraskende) bevis til Perry. Anden sæson er bestemt seværdig, men oser af socialrealisme og wokeness (hvide overklasserøvhuller, sorte og brune proletarer og forfulgte homoer). Sæsonen koncentrerer sig beklageligvis mere om hovedpersonernes private problemer end den indbyggede og ikke spor overraskende mordsag.

Kan ses på HboMax.