Anmeldelse

Kill List

3 ud af 5 hedenske menneskeofringer

Ken Loach møder Ari Aster i denne übersocialrealistiske skildring af en arbejdsløs lejemorders hverdag med pengenød og husspektakler, optaget med rystekamera og improviseret dialog. Selv om det kunne få enhver action-aficionado til at løbe skrigende væk, fanges man efter en stort set ulidelig halv time af plottet, der sender lejemorderen ud på en opgave, som viser sig at være ret usædvanlig. Mere vil jeg ikke røbe her. Jeg fandt genreblandingen (køkkenvaskrealisme og horror) interessant, men usammenhængende og dårligt afsluttet.