Anmeldelse

Infinity Pool

 

2½ ud af 5 rige røvhuller

Lige så begejstret jeg var for Brandon Cronenbergs forrige film, Possessor, lige så skuffet blev jeg over at se infinity Pool, der er et stykke venstrehåndsarbejde camoufleret som horrorkunst, og kritikerne synes generelt at være hoppet på limpinden.

Et rigt ægtepar holder ferie i en fiktiv ø-nation et ukendt sted på kloden (men optaget i Kroatien), hvor stort set alle idømmes dødsstraf for hvad som helst, men hvor man for penge kan købe sig til at få lavet en klon, der bliver henrettet i stedet. Da James (Alexander Skarsgaard) ved et uheld kører en mand ned, og denne dør, udnytter han denne udvej. Vi får imidlertid ikke at vide, hvordan det dybt tilbagestående land har båret sig ad med at opfinde en teknik, der ikke alene skaber perfekte kloner, men også udstyrer dem med originalens erindringer og personlighed. Det er med andre ord ikke science fiction, men fri fantasi (eller måske snarere mangel på samme). Ideen er ikke engang original, men blev brugt sidste år i Dual, der om muligt er endnu dårligere.

Filmen bliver heller ikke bedre af, at den kvindelige hovedperson (i hvert fald på plakaten) er Mia Goth, som på trods af sin åbenlyse talentløshed bruges en del i tidens gysere. Forstå det, hvem der kan. Skarsgaard spiller glimrende, og det samme gør Cleopatra Coleman som James’ rige kone.

Brandon Cronenberg synes at være mere interesseret i at lave en underlig og skæv film end at fortælle en logisk sammenhængende historie, og det er ærgerligt. De to ting kan nemlig sagtens kombineres. Bare spørg hans far.