Anmeldelse

Il mio nome è vendetta

3½ ud af 5 spidse springknive

Velproduceret italiensk thriller, der ligger på Netflix under navnet “My Name is Vendetta”. En tidligere hitman, der tyve år tidligere har myrdet sin mafiachefs ældste søn og er gået under jorden og har stiftet familie under en hemmelig identitet, bliver nu fundet af klanen og forsøges myrdet. Det går i første omgang ud over hans kone og bror, og nu er han på flugt sammen med sin teenagedatter. Hans eneste chance er at få ram på klanens ledelse, før de finder ham. Blodig underholdning med smukke naturbilleder, god cast (især datteren) og forudsigelig slutning. Jeg var rigtig godt underholdt.