Anmeldelse

Boston Strangler

 

3 ud af 5 graverjournalister

Har man set Richard Fleischers “Boston-kvæleren” (1968), husker man givetvis Tony Curtis’ fremragende præstation som den psykisk forstyrrede drabsmand Albert DeSalvo. Men DeSalvo blev kun kendt skyldig for ét af tretten kvindemord i Boston i starten af tresserne, og mange mener, der var mere end én gerningsmænd.

DeSalvo er slet ikke med (men nævnes dog) i den nye tv-film “Boston Strangler”, der griber sagen an fra politikernes, politiets og pressens synspunkt med fokus på to kvindelige reportere (Kiera Knightly og Carrie Coon) og minder i plottet og stilen mere om film som “Alle præsidentens mænd”, “She Said” og især “Zodiac”, som den prøver at planke stemningen fra, dog uden at nå samme grader af uhygge, fordi dens ærinde (i kølvandet på Metoo-bevægelsen) især er at skildre, hvor vanskeligt det var at blive taget alvorligt som kvindelig journalist på tressernes patriarkalske avisredaktioner.

Se den på Disney+