Central Park

2 ud af 5 dirkefri håndjern

Den franske politikvinde Alice og jazzmusikeren Gabriel vågner en tidlig morgen op på en bænk i Central Park låst fast til hinanden med håndjern. De kan ikke huske, at de nogensinde har mødt hinanden, og aftenen før var Alice hjemme i Paris med sine veninder, og Gabriel spillede piano på en jazzbar i Dublin. God, gådefuld start.

Enhver politimand og -kvinde, også de franske, ved, at håndjern sagtens kan dirkes op i et snuptag med en hårnål eller smal plasticstrimmel, og at man derfor altid låser anholdtes hænder sammen bag ryggen. Ikke desto mindre spilder de to sammenlænkede personer en masse tid på at finde frem til en person med det fornødne værktøj. Og det er kun ét af plothullerne i denne ellers velskrevne thriller, der faktisk er rigtig spændende, indtil den varme luft til sidst slipper ud som en ildelugtende prut og får suspenseballonen til at klaske sammen til en slap og slatten narrefisse. Det hjælper heller ikke på pointgivningen, at en stor del af bogen (de mange, mange flashback-sekvenser) er skrevet i nutid. Man skriver ikke fiktion i nutid. Basta!

Far er med andre ord skuffet og sur over at have spildt gode timer på denne lydbog, der ikke indfrier forventningerne, men er et ripoff af en roman af Dennis Lehane fra 2003 (så har jeg nok ikke røbet for meget for ikke-googlere). Indtaleren har en god stemme, men kløjes lejlighedvis i fremmedord og ved besynderligt nok ikke, at Alice i genitiv (Alices) udtales AliceS med hørligt s. 

Jeg glæder mig fortsat til at høre en lydbog uden indtalingsfejl. Det er endnu ikke sket.