I Came By

4 ud af 5 hemmelige kælderrum

De fleste skuespillere elsker efter sigende skurkeroller, og der er næppe nogen tvivl om, at den pæne Hugh Bonneville, som vi kender fra Downton Abbey og Paddington, her har nydt at springe ud som stjernepsykopat a la Peter Madsen. Puuuha, siger jeg bare.

To rebelske graffitimalere, der ynder at vandalisere rige menneskers stuevægge med tagget “I came by”, løber ind i den pensionerede dommer Hector Blake (Bonneville), og atonal musik opstår. Mere vil jeg ikke sige her, men dette er en førsteklasses thriller med førsteklasses suspense og skuespilpræstationer, fremragende skrevet og instrueret af britisk-iranske Babak Anvari. Jeg vil også rose Kelly Macdonald, som spiller en af de unge lømlers mor. Det her er en af årets bedste thrillere, og den ligger på Netflix.