Anmeldelse

The Lost Symbol
(Miniserie på 10 afsnit)

 

2¾ ud af 5 fordækte frimurere

Så blev den kronologiske nummer tre i rækken af Dan Browns fem Robert Langdon-romaner omsider filmatiseret, efter at Ron Howard og Tom Hanks havde opgivet at få den skåret ned til spillefilmsformat, hvilket undrer mig såre, da historien netop med fordel kunne være blevet forkortet til en intens spændingsfilm. I stedet er den endt som langtrukken og småkedelig tv-miniserie på 10 afsnit med ændret slutning og placering som nummer 1 i serien, hvilket undrer mig at Dan Brown har godkendt. Castingen er også et problem, selv om det nok mest skyldes Brown selv, der aldrig har givet papfiguren Langdon eller sine andre personer noget indre liv. I denne filmatisering får Langdon (Ashley Zukerman) dog omsider noget på den dumme, hvilket aldrig sker i bøgerne. Hurra for det. Det irriterer mig til gengæld, at romanens bedste plottwist slet ikke er med, nemlig at Langdon tilsyneladende drukner i en sanseberøvelsestank, men alligevel overlever, fordi væsken er iltholdigt vand (ligesom i “The Abyss”). Jeg kunne godt lide bogen på grund af dens detaljerede oplysninger om planlægningen af Washington DC, hvis arkitekt, Pierre L’Enfant, var frimurer, men han og hans mange finurlige indfald nævnes kun en passant her. Og hvis man som jeg kender USA’s hovedstad til bunds (jeg har spillet Division 2 i årevis), skuffes man over, hvor lidt man ser til byen og dens seværdigheder ud over Capitol og Washington-monumentet (den store obelisk). Hvis man er inkarneret Brown-fan, vil man sikkert glædes over at få historien repeteret som miniserie, men det er jeg ikke selv længere efter at have læst hans seneste makværk, “Origin”, som forhåbentlig aldrig bliver filmatiseret.