The Last Mimzy (2007)

3½ ud af 5 legetøjskasser

(For)underlig og anderledes familiefilm. Et par børn finder på stranden en mystisk kasse, der indeholder nogle mærkelige genstande, som mest ligner uformelige stykker af glas og sten, men der er også et tøjdyr ─ en kanindukke, som på uforklarlig vis kan kommunikere med en lille pige, som kalder den Mimzy. Det viser sig, at kassen kommer fra fremtiden, og så siger jeg ikke mere. Rainn Willson, Timothy Hutton og Joely Richardson borger for kvaliteten, men det er altså en mystisk sag, der ligesom en anden overset film, “Timescape” fra 1981, bygger på en novelle af sf-forfatteren Lewis Padgett, her “Mimsy were the Borogoves” fra 1943. Ja, der er klare referencer til Alice in Wonderland, men det er ikke en film for enhver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *