Munich: The Edge of War

3 ud af 5 kiksede fredsaftaler

Velproduceret film om premierminister Chamberlains rejse til München, hvor han gav Hitler lov til at erobre Sudeterlandet. Vi får de historiske kendsgerninger ridset op ─ og derudover en opdigtet historie om en ung engelsk embedsmand og hans tyske studiekammerat, der forsøger at overbevise Chamberlain om, at Hitler er fuld af løgn, når han lover fred. Det har premierministeren selv senere har sagt, han godt var klar over, men at England havde brug for et pusterum for at kunne opruste før den kommende verdenskrig, så der er intet nyt i fortællingen, som trækker os rundt i manegen i to timer for blot at ende med en slutning, vi allerede kender. Det er rent ud sagt en anelse langtrukkent og kedeligt, men tidsbilledet og rekonstruktionen af det historiske møde er vellykket, og man kommer uvægerligt til at drage paralleller til det politiske mummespil, der foregår omkring Ukraine for tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *