Roald Dahl’s The Witches

3 ud af 5 portioner ærtesuppe uden hvidløg

Filmen har fået klø af de amerikanske kritikere, så jeg havde sådan set opgivet at se den, indtil jeg fandt ud af, at den er skrevet og instrueret af Robert Zemeckis (med Guillermo Del Toro som medforfatter). Zemeckis rangerer i min bog på højde med Spielberg, Villeneuve og Ridley Scott, så jo, den skulle bare ses. Den viste sig at være bedre end sit rygte, men meget amerikansk (handlingen er flyttet til sydstaterne), og Chris Rock som fortæller er ikke nogen god idé. Alt i alt er det dog en sjov, fornøjelig og velproduceret familiefilm, der næppe giver nogen småbørn søvnløse nætter ─ i modsætning til Nicolas Roegs mere dystre version fra 1990, som jeg personligt finder meget bedre. Anne Hathaway når ikke Angelica Hustons ærkeheks til sokkeholderne, og Rowan Atkinson var en bedre hoteldirektør end Stanley Tucci, men nogen dårlig film er det her bestemt ikke, og ungerne vil helt sikkert knuselske historien om drengen, der bliver forvandlet til en mus og besejrer ondskaben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *