The Guilty

3½ ud af 5 alarmcentraler

Dette er en amerikansk genindspilning af den danske film Den skyldige (2018), som du kan se min anmeldelse af her: https://filmniller.tumblr.com/post/185978580073/den-skyldige.

Manuskriptet er skrevet (eller snarere kopieret) af Nic Pizzolatto (True Detective). Handlingen er stort set identisk med originalens, og Jake Gyllenhaal har overtaget Jakob Cedergrens altdominerende rolle som den suspenderede betjent, der tager mod opkald, men selv om der ikke er den store forskel på de to film, husker jeg den danske som bedre og mere intens, måske fordi det var første gang, jeg blev præsenteret for historien. Der er også noget over stemningen, som synes at fordufte i den amerikanske version, men det er måske bare min opfattelse. Man har i hvert fald gjort sig umage for at lave et godt produkt med telefonstemmepræstationer af Ethan Hawke, Peter Sarsgaard, Paul Dano og Riley Keough. Filmen er instrueret af Antoine Fuqua, der har oppet sig gevaldigt siden sin forrige streaming-plimsoller, Infinite (https://filmniller.tumblr.com/post/653677525815492608/infinite). Men se hellere den danske version, hvis du kan få fat i den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *