Gretel & Hansel

3 ud af 5 tatoverede hekse

Her har vi ligesom “The Green Knight” en kringlet arthouse-udgave af et ellers ukompliceret forlæg. Jeg frygtede det værste, men var behørigt imponeret over scenografien og stemningen. Jeg forstår dog ikke rigtig, hvorfor brødrene Grimms historie skulle skrives om til uforståeligt nonsens. Teenageren Gretel (Sophia Lillis) og hendes lillebror Hansel bliver smidt ud af moderen, der ikke har råd til at huse og føde dem, og ude i den endeløse skov finder de så heksens hus med et bord, der bugner af lækkerier. De bliver ansat som tjenestefolk af heksen (Alice Krige, der ligner en kvindelig udgave af Max Schreck), og jeg ville såmænd gerne røbe resten, hvis der havde været hoved eller hale i det, men det er der ikke. Jeg nød som sagt de yderst stemningsfulde billeder og kameravinkler, men manuskriptet er lige til at tørre røv i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *