Criss Cross (1949)

2½ ud af 5 femmes fatales

Tiden har ikke været nænsom ved dette ellers lovpriste noir-melodrama instrueret af Robert Siodmak med den tidstypiske danske titel “Døden giver ikke rabat” og Burt Lancaster i en af sine første store roller. Ikke fordi Lancaster på nogen måde spiller dårligt, men historien er kluntet fortalt, og personudviklingen mangelfuld. Den obligatoriske svigefulde kvinde spilles (ikke særlig overbevisende) af Yvonne De Carlo, og der spildes megen tid på ligegyldig snak, før man omsider når frem til det pengetransportkup, der er omdrejningspunktet for det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *