Tell Me Your Secrets

3½ ud af 5 sumpuhyrer

Dejlig kulørt og kringlet amerikansk tv-serie i 10 afsnit. Lily Rabe spiller en kvinde, der har været kæreste med en seriemorder og nu er gået under jorden i Louisiana, fordi hun er mistænkt for at være medskyldig i mordene, Amy Brenneman er en mor, der leder efter sin forsvundne datter, og Hamish Linklater er en rygende gal voldtægtsforbryder, som Brenneman hyrer til at opspore Rabe ud fra devisen om, at “it takes a monster to find a monster”. Alle spiller røven ud af bukserne, der er god uhyggestemning og massevis af uventede twists, og jeg sumpede hele molevitten på to dage, så jo … den holder én fanget, selv om der er en del bump og huller undervejs. Det hele ender også med en overraskelse, der vil noget. Amazon har endnu ikke bebudet en fortsættelse, men selv om den ikke skulle komme, er serien altså stadig værd at se. Den er endnu ikke dukket op på dansk Prime i skrivende stund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *