I Care a Lot

3½ ud af 5 værgemål

Vellykket thrillerkomedie (skrevet og instrueret af J Blakeson), hvor Rosamund Pike fra “Gone Girl” endnu en gang brillerer som møgkælling, her i skikkelse af en uhæderlig værge, der scorer kassen på at få ældre mennesker umyndiggjort og anbragt på plejehjem. Det kører helt fint, indtil hun udvælger sig det forkerte offer (Dianne Wiest), som ikke er den, hun udgiver sig for. Mere skal ikke røbes her, men det er en underholdende og sine steder ganske spændende historie. Især Peter Dinklage trækker stik hjem som hensynsløs russisk gangster, og slutningen er en overraskende tretrinsraket. Kommer snart på dansk Prime.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *