Druk

2½ ud af 5 gibbernakkere

Vinterbergs film handler om fire midtvejskriseramte skolelærere, som prøver at drikke problemerne væk, hvilket naturligvis kun kan gå galt. Undskyldningen for deres drukfælleskab er en teori af en norsk psykolog om, at alting ville gå meget bedre, hvis man altid rendte rundt med ½ promille i blodet, men det er og bliver en undskyldning. Lærernes hverdag er kedelig, deres omgivelser er kedelige, deres familier er kedelige, og det ville filmen også være, hvis det ikke var for de undertiden sjove, men hovedsagelig pinlige episoder, der opstår, når folk ikke kan styre deres brandert. Den person, vi følger mest, Mads Mikkelsen, ender forudsigeligt med at blive skilt, men filmen slutter med, at eksen åbner for en mulig genforening og Mads opfører en sejrsdans, selv om vi alle sammen jo godt ved, at man ikke skal gå tilbage til en fuser.

“Druk” er ikke en film for mig, og jeg kunne heller ikke lide “Festen” og er fundamentalt uenig med Vinterberg om, hvad der er en god historie, og hvordan den skal fortælles. At filmen, som er mindst en halv time for lang, har ramt et eller andet i mange mennesker og vundet en Oscar, er jo en kendsgerning, men jeg fatter det simpelthen ikke, ligesom jeg heller ikke fatter fejringen af “Nomadland”. Forklaringen må jo være, at folk generelt bare er grå og kedelige og elsker at få noget at spejle sig i. Selv er jeg eskapist og går i biffen for at komme væk fra hverdagen. Langt væk. Se “Retfærdighedens ryttere” i stedet. Den burde have en Oscar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *