4 ud af 5 hvide hjorte
Selv om præmissen ligesom al anden fantasy er det rene nonsens, har vi her en velproduceret og godt bemandet serie med flot scenografi, overdådige kostumer og cgi til den store guldmedalje. Det er tydeligt, at Netflix prøver at lave deres egen Game of Thrones, og forlægget er også her en bogserie,
Leigh Bardugos Grisha-trilogi, som foregår i en parallelverden, der udviklingsmæssigt ligner Rusland i 1800-tallet, men altså med magi involveret. For eksempel er det område, det hele foregår i, delt i to af en mur af mørke, som er fyldt med uhyrer og farlig at forcere.
Hovedpersonerne er den unge, forældreløse kartograf Alina, hendes barndomsven Mal og den lumske general Kirigan. Ben Barnes (kendt fra titelrollen i Narnia: Prins Caspian) spiller generalen, og Zoë Wanamaker er hans mor, og resten af ensemblet er stort set ukendte kræfter, men castingen virker veludført.
Jeg kan bedre lide Carnival Row på Prime, men det her er heller ikke værst, hvis man lægger sin genstridige snusfornuft på hylden og forliger sig med, at der findes andre dimensioner med alternative naturkræfter derude.
