Sputnik

4½ ud af 5 rumparasitter

Ridley Scott møder Andrej Tarkovski i denne russiske sf-slowburner om en kosmonaut, der i 1983 vender hjem fra rummet med en parasit i kroppen. Oksana Akinshina, som vi husker fra titelrollen i Lukas Moodyssons “Lilja 4-ever”, spiller en psykolog, som tilkaldes af det sovjetiske militær for at finde ud, hvad det er for en uindbudt rejsekammerat, de står med, og om den måske kan bruges som våben. Det hele ender naturligvis i kaos, horror samt masser af blod og hjernemasse.

Filmens alien er den bedste, jeg har set siden Gigers antropomorf. Casting, produkionsværdi, effekter, musik ─ alt går op i en højere enhed. Og det nussede sovjetiske firsermiljø giver det hele et ekstra (anti)æstetisk pift.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *