Ava

3 ud af 5 skeletter i skabet

Endnu en hitwoman-historie, denne gang med den smukke rødtop Jessica Chastain i hovedrollen i samspil med to af Hollywoods største frikadeller, John Malkovich og Colin Farrell. Det lyder lovende og begynder da også ret forrygende, men glider så stille og roligt over i et soap-familedrama centreret om morderskens privatliv, som naturligvis er noget forpulet rod. Det er manuskriptet desværre også. Plothullerne tårner sig op for at ende i en aldeles utroværdig slutning. En ting, der også trækker ned i karakterbogen, er dårligt koreograferede kampscener og en mindre heldig casting af Avas søster og svoger. Men Geena Davis er som altid god som hendes mor. Pil opad for god produktionsværdi, men hvis du virkelig vil have en på opleveren, så se Luc Bessons “Anna” i stedet for.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *