Anna

4 ud af 5 matrjosjka-dukker

Jeg har altid været fan af Luc Besson både som instruktør og forfatter, og her er han (igen) begge dele med endnu en historie a la Nikita om en smuk professionel dræber af hunkøn, denne gang en russisk en af slagsen, endda spillet af en russer, som oven i købet er fotomodel ligesom filmens hovedperson, der af KGB sendes til vesten for at snigmyrde udvalgte personer. Sasha Luss, som debuterede i Bessons forrige film (den om Linda og Valentin) imponerede ham i den grad, at han gav hende hovedrollen her. Hun står distancen med bravur, godt bakket op af Luke Evans, Cillian Murphy og ikke mindst Helen Mirren i endnu en uforglemmelig præstation som bebrillet, kæderygende KGB-mellemleder. Trods utallige twists er slutningen til at forudse, men billedsiden er ren vaniljecreme med masser af sex, slagsmål og skud. Som altid hos Besson er teknik og æstetik i højsædet.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *