2½ ud af 5 dræberdroner
Tredje og forhåbentlig sidste del af “Fallen”-serien med Gerard Butler som Secret Service-agenten Mike Banning og Morgan Freeman som præsident Trumbull. Freeman ligger dog i koma det meste af tiden, mens Banning jagtes af FBI, fordi de tror, det droneangreb der tog livet af hele SS-korpset (undtagen I-ved-hvem), var orkestreret af I-ved-hvem. Både over- og underskurkens identiteter er uendelig nemme at gætte, og naturligvis ender det hele med, at de gode vinder. Handlingen er en parade af klicheer med Nick Nolte som eneste lille overraskelse i rollen som Bannings far. Det hele er flot og professionelt lavet, men altså … nu kan der vist ikke koges mere suppe på den pølsepind.
