Servant, første sæson (10 afsnit)

2½ ud af 5 flasker Châteauneuf-du-Pape

Jeg gik i gang med denne AppleTV+-serie uden at vide andet om den, end at den er lavet af M. Night Shyamalan og har fået høj score på både Imdb og Rotten Tomatoes. Historien handler om et ungt velhavende, erhvervsaktivt par, deres spædbarn og den barnepige, de hyrer til at passe det. Jeg kan ikke gå i detaljer uden at spøjle, men der foregår sære ting og sager i det statelige hjem i Philadelphia, og jeg blev straks suget ind i en dejlig creepy atmosfære og nød de første par afsnit, men efterhånden som usandsynlighederne begyndte at tårne sig op, blev jeg klar over, at jeg formentlig var havnet i en blanding af Twin Peaks og Lost, en gang arthousegys for athousegysets skyld, og at der formentlig aldrig ville komme en forklaring på noget som helst. Efter afsnit 10 og en uafklaret sæsonafslutning følte jeg mig helt til grin og læste mig derefter til, at der skam allerede er planlagt to sæsoner til, og at Shyamalan regner med at kunne trække os rundt ved næsen i mindst seks sæsoner. No fucking way, siger jeg bare og står af her og nu. Når jeg så ikke bare giver makværket 0 point, skyldes det, at jeg var godt underholdt (eller måske bare godt mystificeret) et pænt stykke hen ad vejen, og at skuespillerne er rigtig, rigtig gode og produktionsværdien høj. Men narrefisse er det sgu.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *