Barbarians (miniserie)

3 ud af 5 germanske gidsler

Her har vi den kulørte udgave af slaget i Teutoburgerskoven, som stoppede romernes ekspansion mod nord i Germanien og fik Augustus til at udbryde: “Varus, giv mig mine legioner tilbage!” Det kunne Varus ikke, for han og hans 15.000 mand var døde, dræbt af barbarer i skovene nær Osnabrück. Slaget finder sted i sjette afsnit, og de fem inden da er ren Seife Opera. Intrigen (én kvinde og to mænd, hvoraf den ene på et tidspunkt formodes død) er tyvstjålet fra Michael Bays “Pearl Harbor”. Kvinden er høvdingedatteren Thusnelda, og den ene af mændene er Arminius, som er født i Germanien, men vokset op i Rom som gidsel hos Varus. Han vakler mellem sit fødeland og Rom, og det kommer der megen pølsesnak ud af. For min skyld kunne de godt været gået direkte til slaget. men Thusnelda er da pæn at se på, især halvnøgen og indsmurt i krigsmaling. 

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *