2 ud af 5 reagensglasbørn
Dette er den tredje eller fjerde filmatisering af sf-klassikeren og formentlig den værste, i hvert fald hvis man sammenligner den med bogen, for referencerne til Shakespeare og Henry Ford og alle de andre vidunderlige detaljer er fjernet til benefice for nutidens historieløse dummerniksegmenter. Der er stort set intet tilbage af Huxleys satire og filosofiske dybde, ligesom slutningen efterlades åben, formentlig som optakt til en anden sæson, hvor man kan distancere sig endnu mere til det åbenbart krævende forlæg. Fortællemæssigt tærskes der langhalm, især i midten, men hvis man er til reality-tv, l’Oreal-reklamer og blød porno, er det her lige sagen. For mig var det monumentalt tidsspilde.
